0

Lithium batterier vs almindelige batterier

Man inddeler overordnet batterier i to hovedgrupper, nemlig de primære og sekundære batterityper. Mens de primære batterier er engangsbatterier, der ikke kan genanvendes, er de sekundære genopladelige.

Det mest almindelige batteri er det alkaliske eller alkaline batteri. Det har lang levetid, når det bruges i apparater med et jævnt strømforbrug. Det er et batteri med høj strømmodstand og energitæthed og lang levetid, når det bruges kontinuerligt i udstyr, som ikke sluger en masse strøm, som for eksempel radioer og lommelygter.

De genopladelige lithiumbatterier er blevet den mest dominerende type batteri i de senere år. Det skyldes, at de har langt bedre energitæthed end andre batterier, hvilket betyder, at et mindre lithiumbatteri kan levere den samme kapacitet, som et noget større almindeligt batteri.

Hvilket batteri til hvilket apparat?

Normale batterier anvendes i lygter, ure og fjernbetjeninger, som ikke kræver de store mængder af energi. Man bruger typisk lithiumbatterier i apparater, som har et højt strømforbrug over en længere periode, altså til produkter som digital- og videokameraer, bærbare computere og spillekonsoller.

I mange tilfælde kan man erstatte de almindelige alkaliske batterier med lithiumbatterier. Denne type sekundære og altså opladelige batterier er dyrere i indkøb end de primære batterier, men til gengæld har de en væsentlig længere levetid og skal derfor ikke udskiftes så ofte.

Hvis man vil udskifte sine almindelige batterier med lithium, er det vigtigt at være opmærksom på, om det nye batteri har den rette spænding og størrelse. Mens de almindelige batterier leveres i standardstørrelser, som er lette at identificere og gør det nemt at købe de rigtige, så kan det med lithiumbatterier være svært at finde det rigtige, fordi producenterne konstruerer batterierne, så de passer i netop deres produkter.

Fordele og ulemper ved lithiumbatterier

Lithiumbatterier er meget lettere end normale batterier. Det er en stor fordel, når man skal bruge dem i bærbar elektronik. En væsentlig fordel ved lithiumbatterier er, at de holder meget længere end almindelige batterier, til gengæld er de noget dyrere end de normale batterier.

Lithiumbatterier virker ved selv de mest ekstreme temperaturer, og det gør dem perfekte til brug i udendørs apparater. I ekstremt kolde eller ekstremt varme klimaer virker lithiumbatterierne, hvor normale batterier ikke ville kunne fungere.

Der er en ting, man skal være meget opmærksom på, og det er, at lithiumbatterier er meget følsomme over for hurtig afladning, da det kan føre til, at batteriet bliver overophedet og i værste fald kan eksplodere.

admin

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *